Jeg er en fuldblods nordjyde, med alt der følger dette prædikat. Jeg har hele mit liv, boet omkring Aalborg (48 år). Pt. bor jeg i byen Klarup lige øst for Aalborg, med min familie som består af 2 teenagepiger, en kat og min hustru. Udover at være familiefar arbejder jeg også som Service Manager i en virksomhed, der udvikler trådløse kommunikationsløsninger. Jeg er en nørd indenfor ny teknologi og elsker at studere data og finde ud af hvor man kan optimere.

Det er min drøm at bygge gode relationer til mine løbere i ArtRun. Med mig i dit ringhjørne får du en løbecoach som stræber efter at forstå hvem DU er, og hvad der driver DIN løbepassion. Vi skal være et team, hvor jeg kan dele al min viden med dig, og hvor du kan blive en bedre løber, (og) hurtigere end du tror.